Siden 1921 har Karens hjemmehavne været Gl. Kalvehave, Præstø, Bogø, Christianshavn, Svendborg og nu, fra 2015, igen Bogø. Stationerne på Karens livsbane har været fra sejlførende drivkvase med drivvod til fiskeri med stangvod og almindeligt fiskefartøj. Stangvoddet er den samme vodpose som ved drivmetoden, blot udspilet med en stang og trukket skævt efter kvasen, mens den går for motor. Imellem 1992 og 1995 udgik båden af aktivt fiskeri og har siden tjent som lystfartøj.
Ifølge tilsynsbogen, som er sparsomt ført i begyndelsen, blev den første motor installeret i 1926. Siden 1995 har båden været ejet af træskibsentusiaster, der istandsætter og vedligeholder en af de sidste danske åledrivkvaser. I Træskibs Sammenslutningens fartøjsfortegnelse i årbogen for 2013 optræder der 18 drivkvaser.

Gl. Kalvehave 1921- ca. 1935 – og derefter Præstø frem til 1969

Karen blev bestilt af fisker Johannes Peter Gustav Petersen, der fiskede med den fra Gl. Kalvehave i mange år. Båden blev døbt Karen efter Johannes’ moder og har altid haft dette navn.

Johannes P.G. Petersen, Gl. Kalvehave. Karens første ejer
Karen i Gl. Kalvehave-tiden med vod til tørre
På bedding i Gl. Kalvehave med motorruf og skrue, efter 1926

Bogø 1969-1995

I 1969 blev Karen solgt fra Præstø til Bogø. Køber var Theodor Hansen, der overtog en meget mishandlet drivkvase. Gennem 1970’erne og 1980’erne udskiftede Theodor selv flere bord, dækket, forruffet mv. Han havde båden i  en årrække, og der er stadig mange på og omkring Bogø, der husker Karen.

Theodor Hansen (1914-96)
Theodor Hansen i aktion på sin stenfisker Haabet med Karen liggende på molen i baggrunden. Bogø, oktober 1985

Theodor sejlede som dreng med sin fars kvase Laura, en 29 fods åledrivkvase, bygget i Nysted i 1907. Efter at Laura var gået ud af fiskeriet, endte båden som fritidsfartøj i træskibsmiljøet i Christianshavns Kanal, indtil den måtte ophugges omkring århundredskiftet på grund af alder.

Lauras ejere, Jan og Anvar Tollan, sejlede tit forbi Bogø, og tre billeder fra 1991 viser Theodor og Jan i samtale om bord på Karen og ved Laura. På det ene ses den blåmalede Laura i baggrunden. Da Karen efter Theodors død i 1995 skulle afhændes, var det da også Anvar, der varskoede ’Christianshavns Kanal’ om, at kvasen var til salg. Skipperen Jørn Hansen på kutteren Harald havde en gammel ven, Børge Schiang, der var interesseret, og det blev til, at Schiang overtog Karen og sejlede den hjem til Christianshavn.

Theodor Hansen på Karen i Bogø Havn i august 1991 i samtale med Jan Tollan, medejer af åledrivkvasen Laura, det blåmalede skib i baggrunden. Bag Laura, nærmest kajen, ligger Theodors stenfisker Haabet. Da Theodor var dreng, sejlede han med Laura, som hans far ejede. Foto udlånt af Theodors sønnesøn Jan Hansen, Bogø
Theodor Hansen på Karen i Bogø Havn i august 1991 i samtale med Jan Tollan, ejer af drivkvasen Laura. Da Theodor var dreng, sejlede han med Laura, som hans far ejede. Foto udlånt af Theodors sønnesøn Jan Hansen, Bogø
Theodor Hansen på sin stenfisker Haabet i Bogø Havn i august 1991 i samtale med Jan Tollan, som sidder på sin åledrivkvase Laura.
Karen på molen i Bogø Havn sammen med færgen Grønsund (ex Gammelør), der sejlede på ruten Bogø-Stubbekøbing 1979-95.
Karen gøres klar til at forlade Bogø, 1995

Bogø Havns historie er beskrevet i Wikipedia.

Christianshavn 1995-2004

Den nye ejer var som nævnt Børge Schiang i Strandgade 32 i København. Han havde Karen liggende i Christianshavns Kanal.

Børge Schiang på Karen. Christianshavn
Karen ankommer til Christianshavns Kanal i 1995
Karen på Christianshavn. Hullet til sænkekølen er synligt.

Børge Schiang påbegyndte en langvarig restaurering af Karen, der rakte ind i Svendborg-tiden og først blev fuldført i 2011, hvor skibet blev erklæret bevaringsværdigt af Skibsbevaringsfonden. De mange arbejder, der blev udført i Christianshavns Kanal, er oplistet i afsnittet Ændringer og restaureringer 1926-2017.

Karen i Christianshavns Kanal, juli 2004. På styrehuset aner man bogstaverne “KAREN CHR.HAVN”. Og et lille skilt om, at skibet sælges. Rigningen er delvis genetableret. På bagkanten af styrehusets tag sidder en kærvliste, som tjente til føring af stangvoddets slæbetov.

I 2004 flyttede Jørn Hansen til Svendborg. Samtidig var Børge Schiang træt af at være alene om restaureringen af Karen, og det resulterede i, at Jørn Hansen, Børge Schiang og skibsfører Anker Lauritsen fra Svendborg dannede partsrederiet ’Troe Haab og Kjerlighed’, og at Karen fremover fik plads ved træskibsbroen i Svendborg Havn.

Dog gik afskeden med Christianshavn ikke helt som planlagt. Karen havde stået på land nogen tid, men inden den skulle sejles til det sydfynske, blev det besluttet at tageTheodors styrehus ned, da båden alligevel var på værft, og arbejdet var en del af den planlagte restaureringsproces. Ned kom styrehuset, og Karen sat i vandet – hvor den gik til bunds. Boltene omkring sværdkisten var tæret op, så Karen ankom til Svendborg over land på en lastbil.

Svendborg 2004-2015

Jørn Hansen, Børge Schiang og Anker Lauritsen i partsrederiet ’Troe Haab og Kjerlighed’ fortsatte det omfattende restaureringsarbejde, så Karen i 2011 i store træk var ført tilbage som da den blev bygget i 1921, bortset fra, at bundplanker og stævne i mellemtiden var blevet så møre, at de måtte skiftes, hvis båden skulle overleve.

Karen i Svendborgsund uden styrehuset, der i 2004 var blevet taget ned i København. Det gav plads til mesanen. September 2005

Det krævede en økonomi, der langt oversteg fællesskabets muligheder. På trods af, at Karen netop var erklæret bevaringsværdig, afslog Skibsbevaringsfonden i to omgange at give lån til restaureringen – der var ingen penge. Karen måtte sejle sin egen sø, og ’Troe Haab og Kjerlighed’ var nødt til at kaste håndklædet i ringen.

Det blev Anker Lauritsen, der reddede Karen fra sankthansbålet ved at overtage båden for egen regning og risiko. Og med baggrund i hans succes med virksomheden Wind & Water magtede han det. De store arbejder, der blev udført i de kommende år, var stort set afsluttet i sommeren 2015, hvor Anker Lauritsen døde af en ubønhørlig, hurtigt fremadskridende sygdom.

Anker Lauritsen på Æbleræs med Karen
Anker Lauritsen på Karen med sin yngste søn Bertram

I den 11. time sikrede Anker sin elskede ’miss Karen’ en tryg fremtid ved at videregive – med tryk på give – Karen til Bogø Kvase Lag, der blev stiftet til formålet, hvorefter Karen efter Ankers bisættelse blev forhalet til sin gamle hjemhavn: Lindebroen, Bogø Havn.

Bogø 2015-

Tiden på Bogø efter 2015 er beskrevet i de følgende afsnit.

Karen ved kajen ud for Theodors gamle materialehus.
Theodors oldebarn Magnus på Karen i september 2015
Arne Gotved på Karen ved Tærø Rundt 2016

 → Læs om dengang Karen kom hjem til Bogø