“Åledrivkvaserne fra de berømmede bådebyggerier på Fejø (undertiden kaldet drivkvasernes Mekka) er særdeles velsejlende og en fryd for øjet.”
Arne Gotved, Og de sejler, de gamle træskibe, Skib Forlag, 2002.
På Fejø begyndte de to bådebyggere Mortensen og Nielsen snart efter de tyske drivkvasers ankomst at bygge en ny type kvase, der var meget lettere og bedre egnet til de danske forhold. Disse kvaser blev i løbet af en kort årrække udviklet til perfektion og nød stor popularitet over hele landet. De blev leveret så langt væk som til Ringkøbing Fjord. Der blev også bygget drivkvaser andre steder, men ingen andre nød den samme respekt blandt fiskerne som kvaserne fra Fejø. Taler man med fiskerne i dag, så er det stadig Fejøkvaserne, der omtales med mest respekt. Dette til trods for, at det er over 50 år siden, at dette fiskeri er ophørt. Kilde: Jes Kroman, 1990, registrering for Næstved Museumsforening.
Her ser man et eksempel, Mæfikken, bygget i 1917 af bådebygger Kristian Mortensen i Dybvig havn på Fejø.
To bådebyggerier på Fejø var førende i udviklingen af de danske drivkvaser. Det var Fejø Bådebyggeri og Fejø Bådeværft. De to links fører til Kim Hansens beskrivelse af bådebyggerierne.
Bådebygger Niels Christian Nielsen grundlagde i 1878 Fejø Bådebyggeri på den vestre side af Dybvig havn. Sønnen Carl Nielsen overtog værftet i 1917 og byggede sin sidste jolle på værftet i 1966 i en alder af 82 år. I alt blev der bygget ca. 350 større og mindre fartøjer på Fejø Bådebyggeri, heraf 40 Fejøkvaser.
Niels Christian Nielsens barnebarn, konservator ved Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg Christian Nielsen, har skrevet en artikel på 60 sider om Bådebyggeriet på Fejø og de Danske åledrivkvaser. Se litteraturlisten og en pdf-fil her.
Fejø Bådeværft blev grundlagt i 1889 af bådebygger Christian Mortensen på Dybvigvej 18. I 1930 blev bådeværftet flyttet til den nuværende placering på østsiden af Dybvig havn. Ifølge Kim Hansen ejes og drives værftet i dag af en forening, der i 2010 overtog efter 4. generation. Fejø Bådeværft fungerer nu hovedsageligt som reparationsværft for partshaverne.
På sin side Fejøkvaser har Kim Hansen endvidere en kort introduktion med billeder.
Museum for Søfart har billeder af gamle danske drivkvaser i arkivet.
I kvaser af denne type er der til klædningen brugt enten eg eller kalmarfyr af henholdsvis 7/8″ og 1″ tykkelse. De er alle bygget på klink med spant, essing og stævne af eg. Det er åbne og lette både med dæk til agterkant af mast og ca. 24″ sidedæk. Dæk 1 1/4″ fyr. Lukaf for. Sænkekøl agten for masten. Dam enten fra masten og agter efter, eller agten for sænkekølen. Kølen er en planke, for at båden kan få så ringe et dybgående som muligt. Citat fra Museet for Søfarts beskrivelse af konservator Christian Nielsens nedennævnte opmåling af drivkvasen “De 13 Søskende”.
På Vikingeskibsmuseets gengivelse af et udsnit af Christian Nielsens opmåling er dammens vandindhold farvet blåt og sænkekølen gul.
Nedenfor ses Morten Gøthches vignetter af dammens udformning på en tysk og en dansk kvase.
Om bygningen af drivkvasen Tumleren på Vikingeskibsmuseet i 2009-10.
En nybygget åledrivkvase “Driverten”
Driverten er bygget i 2016 og hjemmehørende på Nokken i København. Dens bygningshistorie er illustreret med mange billeder på http://www.driverten.dk/