Seks fortællinger om kvasernes historie og deres fiskeri. Drivkvaser er bygget med dam til levende fisk. Dammen er afskottet fra den øvrige del af kvasen og forsynet med huller, hvorigennem havvandet cirkulerer, således at fiskene i dammen kan holdes levende. Drivkvaser var beregnet til at drive med vod. Voddet blev trukket hen over havbunden af en drivkvase, der drev tværs i vinden. Drivvoddet skrabede ikke havbunden, men gled hen over havbundens vegetation af ålegræs, hvor ålen opholdt sig. Drivvodsfiskeriet har en lang historie. Det kendes fra Korea, Japan, Adriaterhavet, Holland, Portugal og Nordtyskland. I Danmark udviklede det sig i 1870’erne i vores sydlige farvande, inspireret af tyske fiskere fra Pommern. Se bl.a. Arne Gotved, Og de sejler, de gamle træskibe, 2002, Skib Forlag, og Hermann Winkler, Zeesboote. Segler durch die Zeiten, Hinstorff Verlag, Rostock 2007.
Drivkvasernes historie
De tyske kvaser
De tyske kvaser, der kom til Danmark i 1870’erne, havde været kendt i århundreder ved den pommerske kyst, hvor de allerede nævnes i dokumenter fra 1400-tallet.
Pommerske fiskere i Danmark
Karen er resultatet af et dansk-tysk kulturmøde. Fra 1870’erne kom tyske drivkvasefiskere til Danmark for at fiske ål.
De danske kvaser
“Åledrivkvaserne fra de berømmede bådebyggerier på Fejø (undertiden kaldet drivkvasernes Mekka) er særdeles velsejlende og en fryd for øjet.”
Drivvodsfiskeriets teknik
”For at få den størst mulige afstand mellem voddets arme driver kvasen sidelæns med slæbelinerne fastgjort yderst på henholdsvis klyverbommen og en bom, der rigges ud agter.
Drivvodsfiskeriets betydning
Drechsels kort over ålefiskeriet i 1880’erne viser med røde markeringer, hvor der blev fisket med drivvod.
Mere om kvaser ◊ Links og bøger
Topbillede Bodstedt Regatta 2014 (CC BY-SA 4.0)